VELKOMMEN TIL MIT UNIVERS AF FABELVÆSNER OG BESJÆLEDE LANDSKABER!
Du kan se detaljerne om det enkelte billede ved at klikke på det.
På computeren kan du se billedet i fuld størrelse ved derefter at klikke på de to pile oppe i venstre hjørne.
Jeg udfordrer nogle gange mig selv ved at gå tilbage til at male fra mit indre billedunivers, nogle gange understøttet af fotos, nogle gange ikke.
Her ser I min freestyling som mest består af menneskelignende væsner, men en sjælden gang af et landskab eller et dyr der har fanget min opmærksomhed.
Hvis du har lyst til at bestille et nyt billede hos mig, så se hvordan HER.
Welcome to my world of fabulous creatures and landscapes!
Should you desire to commision a painting or drawing, please find the proceedings HERE.
Hvad skal jeg sige, det er noget den selv bestemmer!
Jeg tror at Engle viser sig for os hver især i en form vi kan forstå.
De bevingede Engle er et stærkt og smukt symbol som er umiddelbart forståeligt,
men Engle som jeg forstår dem kan tage hvilken form som helst, for at trøste
og anspore os til et helstøbt menneskeliv.
Et elsket menneske, et totemdyr, en usynlig luftstrøm eller duft…
Mit liv er rigere i troen på at vi aldrig er fuldstændig alene.
Det er noget med at vende blikket indad og give de følelser og tanker
man har om en tilstedeværelse form og liv.
Jeg har hele mit liv som tegner tegnet fabelvæsner, drager, alfer, vampyrer, hekse.
Det falder mig naturligt at gå ind i en fantasiverden og gøre den virkelig,
lade væsnerne skildre mine tanker og følelser og ”få dem ud af kroppen”
og ned på et stykke todimensionelt papir eller træ.
Men Englene, og de især som jeg har malet i de seneste år, er noget særligt.
Jeg føler at jeg her kanaliserer nogle kræfter, og viljestyrker ud i billeder som kan røre,
bevæge, trøste og beskytte beskueren, ligesom de i første omgang har hjulpet mig
med de ting jeg har haft at slås med.
Derfor lader jeg dem flyve, og håber at de med tiden lander hos nogen som elsker dem lige så højt som jeg.
De få landskaber jeg har skabt, er ligeledes en del af en renselsesproces,
besjælede og ladede med følelser og håb.
Portrætter af en tilstand.
Øjebliksbilleder på håb og knuste drømme.